MARIE HALD - PHOTOGRAPHER

PHOTOGRAPHER / Moment Agency

Mette Helena Rasmussen

'Den dag jeg flyttede ind på Danner, gik jeg med meget tunge skridt op ad Nansensgade, inden jeg bankede på den store dør. Jeg var meget ked af det og flov og håbede, at ingen ville finde ud af, at jeg skulle flytte på krisecenter. Men jeg var virkelig kriseramt, og havde svært ved at tænke. Min hjerne føltes som grød.

Jeg var nedbrudt og deprimeret, jeg havde kærestesorg, for jeg forlod et forhold, som jeg rigtig gerne ville have haft til at fungere. Jeg havde et lille barn på 14 måneder med mig i barnevognen og min datter på seks år i hånden. Men jeg blev mødt med en stor hjertevarme og forståelse hos Danner. Det var utrolig vigtigt for mig at få sat ord på, hvad det var, jeg havde levet i, og det hjalp de mig til. '